Hårene tørres

Hårene tørres

Jeg lader altid de nyvaskede hestehår tørre udendørs. De er nemlig dyngvåde, når jeg hænger dem op. På den måde er jeg sikker på, at alle naturlige fald i hårene kommer frem.

Det er vigtigt at kunne tage højde for under fremstillingen af smykkerne, da de ellers vil slå sig senere.

Hårene hænges til tørre udendørs. Det kan tage flere døgn.
Hårene hænges til tørre udendørs. Det kan tage flere døgn.

 

Det med at tørre hårene er faktisk en større udfordring, end man lige skulle tro. Hvis det f.eks. blæser meget, kan det ikke lade sig gøre:

Hårene filtres sammen og bliver umulige at arbejde med. Og i værste fald kan det ske, at hårene blæser ned – og væk! Det er sket for mig én eneste gang. Og siden har jeg aldrig hængt hår til tørre i blæsevejr!

Når det fryser hårdt, kan jeg heller ikke tørre hår. Ikke at hårene ikke kan tåle det, for det kan de sagtens. Men vandet fryser til is, inden hårene når at tørre, og så er jeg lige vidt.

Derfor venter jeg altid på stille vejr og plusgrader, inden jeg vasker, så hårene kan tørre i fred og ro.

Vejret skal vindstille og frostfrit - ellers må hårene vente.
Vejret skal være vindstille og frostfrit – ellers må jeg vente.