Hårene tælles

Hårene tælles

Jeg kan lige så godt sige det, som det er: Jeg tæller alle hestehårene, når jeg laver smykker: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9…

Det tager sin tid! Men jeg gør det – hver gang!

Ikke fordi jeg har “noget med tal”, men fordi livet simpelthen er for kort til sjusk og grimme, skæve smykker!

På min webshop www.faraos-hest.dk har jeg angivet, hvor mange hår jeg minimum skal bruge til de forskellige modeller.

Ikke fordi man selv skal tælle hårene – for det skal folk selvfølgelig ikke! Men fordi der ikke er nogen grund til at tage flere hår fra halen end nødvendigt. Det er jo ikke alle heste, der har lige meget at give af. Ved jeg. Som gammel varmblodsejer… 🙂

Hver model har sin egen tabel.
Hver model har sin egen tabel.

Mange synes, at 100 hår lyder af meget. Men i virkeligheden svarer det ikke til mere end en blyant i tykkelsen.

Vi kører masser af lange, flotte halehår på møddingen hver eneste uge! Når vi muger ud, fejer staldgangen, rydder op…

Det tager sin tid at tælle de mange hestehår. Men jeg gør det. Hver gang.
Det tager sin tid at tælle de mange hestehår. Men jeg gør det. Hver gang.

Jeg har det godt med at vide, at de smykker, jeg laver, er fuldkommen jævne og fine. Så meget, som det overhovedet kan lade sig gøre med et naturprodukt.

Derfor tæller jeg hårene. Hver gang. Og slår en lille knude for enden af hvert bundt hår.

På den måde har jeg styr på 100-400 hår fordelt på 4-12 strenge. Og det færdige smykke passer præcis i låsen. Hver gang.

Låsene er dimensioneret, så de passer til hhv. 100, 200 og 400 hestehår.
Låsene er dimensioneret, så de passer til hhv. 100, 200 og 400 hestehår.